Forbinde til en VM i KVM med virsh console

En nem måde at forbinde til en KVM VM er ved brug af kommandoen virsh console ‘vm-name’. Man forbinder direkte til konsollen, og på den måde er man uafhængig af netværk. Mon ikke de fleste har prøvet at rive sig selv i håret, når man opdager at man har lukket sig selv ude fra SSH.

Når man først er inde skal man jo også ud igen, hvis man er vant til at arbejde med SSH skriver man naturligt exit når man vil ud, men så ender man bare i login prompten, stadig på den samme maskine. Når man logger ind kommer et fint lille hint der fortæller at “Escape character is ^]”, og hvad betyder så det? Jo, det må være noget med “Ctrl+AltGr+9”, jeg kan afsløre med det samme at det virker ikke. På min maskine med dansk tastatur layout er det “Ctrl+5”, det er jo dejligt nemt, når man først har brugt ½-1 time på at finde ud af det 🙂

Alt i alt en nem og hurtig måde at logge ind på de enkelte virtuelle maskine og måske endnu vigtigere en god backup, hvis man har dummet sig med netværket.

Cyanogenmod MMS, data og telenor

Jeg har nu efterhånden, ad flere omgange kørt med Cyanogenmods ROM på min telefon i ret lang tid. Et af de problemer, jeg oftest er støt på ved skiftet, er understøttelsen af MMS, det har altid drillet.

Der findes en funktion der kan nulstille APN’erne, den søger på netværket og finder ud af hvad man skal bruge, problemet er bare at de ikke virker. På min telefon ender jeg op med APN’er til Belmore og Bibob begge med internet og MMS. Løsningen har for mig tidligere været at fjerne Bibob APN’erne og så har det virket.

Nu begyndte den så at drille igen forleden, fejlen viste sig ved at jeg igen ikke kunne sende MMS’er. Jeg tjekkede hurtigt APN’erne, men det var kun Telenors der var tilstede. Jeg brugte nulstillingsfunktionen og nu havde jeg igen både bibog og Telenor APN’er, jeg slettede dem til Bibob, men nu virkede hverken MMS’er eller dataforbindelse (3G) 🙁

Efter at have opgivet i den tro at det var 3G dækningen der var for dårlig i det sommerhusområde jeg befandt mig, kunne jeg konstatere ved hjemkomst at jeg stadig havde problemer.

Jeg tjekkede Telenors hjemmeside for at finde de korrekte oplysninger, og jeg fandt en guide der beskrev de oplysninger der skal til. Jeg tjekkede i forhold til de oplysninger den henter fra netværket og bemærkede at der på min telefon er en såkaldt MVNO-type og en MVNO-værdi hvor der i begge stod TELMORE både under internet og MMS’s opsætningen. Jeg prøvede lykken og slettede TELMORE alle 4 steder, og indenfor 1 sekund var jeg tilbage på 3G nettet og MMS’erne tikkede ind.

APN ConfigurationAPN Overview