Det har altid været møgbesværligt at sætte bluetooth GPRS/3G forbindelsen op i linux. Indtil nu har det været moget med at scanne med hcitool, forbinde via rfcomm og så krydse fingre for at man falder over den rigtige guide til hvordan det nu lige er man gør. Jeg har sat det op 4-5 gange inden for de sidste 5 år, og hver gang har jeg måttet finde en guide og bruge en masse tid på det.
Nu har jeg så lavet en fresh install af ubuntu 9.04, og jeg håbede på at network manageren bare virkede “out of the box” med dial-up forbindelser, men det gjorde den ikke 🙁
Man skal stadig nørkle med en masse guides, nogle anbefaler gnome-ppp, andre vwdial, og nogle tredie bruger pon og pof og en masse scripts der skal tilpasses. Mange af disse guides er fra mellem 2002 og 2007, så jeg tænkte at der da måtte være kommet en lettere løsning siden “dengang”, det er jo trods alt snart 3 år siden.
Og i dag lykkedes det så for mig at finde en bedre løsning, jeg faldt nemlig over blueman. Blueman er en avanceret bluetooth manager (sammenlignet med gnomes default) der er super til at oprette forbindelse til dit bluetooth udstyr, f.eks. din 3G telefon, og som selv finder ud af hvad telefonen kan og giver dig muligheder derefter. Blueman integrerer sig selv med gnomes network manager, og nu er det en leg at oprette forbindelse til internettet via sin 3G telefon.
For at installere bluman i ubuntu 9.04 skal man tilføje følgende linie i /etc/apt/sources.list:
deb http://ppa.launchpad.net/blueman/ppa/ubuntu jaunty main
hvis den brokker sig over at gpg nøglen mangler kan den findes her:
Importer nøglen og kør sudo apt-get update, derefter sudo apt-get install blueman.
Nu er du klar til at komme på nettet via din telefon 🙂