Citrix XenApp klient til Linux på Ubuntu 9.04

Følgende gælder på ubuntu 9.04, men muligvis også andre linux distributioner.

Den, i skrivende stund, nyeste XenApp klient fra citrix er version 11. Den kræver ligesom de tidligere versioner Openmotif, dette klares på ubuntu ved at installere libmotif3:

sudo apt-get install libmotif3

Muligvis er det også nødvendigt at installere pakken libmotif-dev det klares på samme måde som ovenstående bare med libmotif-dev istedet for libmotif3.

når ovenstående er klaret installerer man citrix klienten som beskrevet i installations guiden og man får et fint ikon i sin start menu der hedder “Citrix Receiver” (det nyeste navn for citrix klienten til linux). Problemet er nu at porgrammet ikke starter op når man trykker på ikonet. En manuel start af programmet fra en konsol afslører at der mangler et library kaldet libXm.so.4.

Hvis man så ser efter i /usr/lib/ vil man kunne se at der ligger libXm.so og at der er nogle symlinks til libXm.so.1 libXm.so.2 og libXm.so.3. Nu laver man så bare endnu et symlink til libXm.so.4, dette gøres således:

sudo ln -s /usr/lib/libXm.so /usr/lib/libXm.so.4

Nu starter klienten op og virker som forventet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.