Citrix XenApp klient til Linux på Ubuntu 9.04

Følgende gælder på ubuntu 9.04, men muligvis også andre linux distributioner.

Den, i skrivende stund, nyeste XenApp klient fra citrix er version 11. Den kræver ligesom de tidligere versioner Openmotif, dette klares på ubuntu ved at installere libmotif3:

sudo apt-get install libmotif3

Muligvis er det også nødvendigt at installere pakken libmotif-dev det klares på samme måde som ovenstående bare med libmotif-dev istedet for libmotif3.

når ovenstående er klaret installerer man citrix klienten som beskrevet i installations guiden og man får et fint ikon i sin start menu der hedder “Citrix Receiver” (det nyeste navn for citrix klienten til linux). Problemet er nu at porgrammet ikke starter op når man trykker på ikonet. En manuel start af programmet fra en konsol afslører at der mangler et library kaldet libXm.so.4.

Hvis man så ser efter i /usr/lib/ vil man kunne se at der ligger libXm.so og at der er nogle symlinks til libXm.so.1 libXm.so.2 og libXm.so.3. Nu laver man så bare endnu et symlink til libXm.so.4, dette gøres således:

sudo ln -s /usr/lib/libXm.so /usr/lib/libXm.so.4

Nu starter klienten op og virker som forventet.

sed

sed er en forkortelse for stream editor, jeg vil her give en kort introduktion til hvad man bl.a. kan bruge det til.

sed er et stækt værktøj når man hurtigt skal have ændret indholdet i tekst filer – se eksemplet herunder:

sed -i ‘s/hurtig/langsom/’ /home/kasper/dokuments/skildpadden.txt

Lad os gennemgå kommandoen ovenover:

-i fortæller sed at den skal lave ændringerne “in place”, dvs. at ændringerne sker direkte i filen. Hvis vi havde udeladt attributten -i havde vi fået resultatet ud til std. output (skærmen) og der vil altså ikke være ændret i filens indhold. s står for substitute og skråstregerne adskiller vores søgemønster med vores erstatnings tekst. Pingerne er ikke nødvendige i ovenstående eksempel, men skal bruges når der optræder visse karakterer, så jeg har gjort det til en vane bare eat bruge dem altid.

Ovenstående kommando søger altså efter ordet hurtig og skifter det ud med langsom i teksten skildpadden.txt der ligger mappen /home/kasper/documents. Dog vil denne kommando kun finde den første forekomst af ordet og skifte det ud, hvis vi vil skifte alle forekomster skal vi tilføje et g som står for global efter den sisdte skråstreg i søgningen, kommandoen vil komme til at se såldedes ud:

sed -i ‘s/hurtig/langsom/g’ /home/kasper/dokuments/skildpadden.txt

Nu vil alle forekomster af ordet hurtig i filen skildpadden.txt blive skiftet ud med langsom.

Dette var en lille hurtig introduktion, måske skriver jeg noget mere på senere. Indtil da kan i læse mere her: http://www.grymoire.com/Unix/Sed.html#uh-0